Institutionsrengøring

Snavset i en institution ligger lavt. Sand fra legepladsen samler sig i garderoben, fingeraftryk sidder i halvanden meters højde på ruderne, og det samme bord bliver brugt til maling om formiddagen og til frokost en time senere. På et plejecenter er det gelændere, dørgreb og badeværelser, der bliver rørt flest gange i løbet af et døgn.

Hvordan foregår rengøring af en institution?

Vi lægger besøgene uden for åbningstiden og skriver planen rum for rum, så I kan se, hvad der bliver klaret ved hvert besøg. Frekvensen står på hver linje. Gulvpleje, høje flader og indvendige ruder venter til lukkedage, pædagogiske dage og ferieuger.

Nøgle og alarmkode kvitteres skriftligt og opbevares adskilt fra adressen. Skal noget lægges om, får I svar inden én hverdag.

Hvorfor stiller en daginstitution særlige krav til hygiejnen?

Fordi små børn rører ved alt og bagefter tager hænderne i munden. Sundhedsstyrelsens hygiejnehåndbog for dagtilbud udpeger toiletter, puslepladser, legetøj og køkkenet som de kritiske områder, og den fraråder rengøringsmidler i forstøver, fordi tågen irriterer luftvejene, især hos børn med astma. Planen bygger på samme prioritering: toiletter, puslepladser og kontaktflader i børnehøjde bliver rengjort ved hvert besøg, ikke på rotation.

Hvem henvender aftalen sig til?

Private daginstitutioner, privatskoler, friskoler og friplejehjem, der selv vælger, hvem der skal gøre rent. Kommunale skoler og daginstitutioner får typisk rengøringen gennem kommunens udbud, hvor mange adresser samles i én aftale. Vælger I selv leverandøren, starter det med en gennemgang af huset og et fast tilbud på skrift senest 24 timer efter.